Forsvar for underskriftsindsamling

Formålet med denne blog er at kæmpe mod den ændring af definitionen på ægteskabet, som vil ske med den bebudede lovændring. Der er høringsfrist 22. februar 2012. Lovforslaget kan findes her.

Jeg vil i dette indledende indlæg forsvare den grundlæggende tese i underskriftsindsamlingen, som handler om, hvad lovforslaget faktisk går ud på – nemlig at redefinere ægteskabet.

Regeringen har sendt et lovforslag i høring om ændring af ægteskabsloven, så selve definitionen på ægteskabet ændres til en kønsneutral institution. Homoseksuelle parforhold får ikke flere rettigheder, end de allerede har som registrerede partnere. Loven handler altså alene om at ændre definitionen på et ægteskab og ikke om homoseksuelles rettigheder.

Der står i bemærkningerne til lovforslaget:

Det foreslås endeligt, at et ægteskab indgået mellem to personer af samme køn indtil videre skal have de samme retsvirkninger som et registreret partnerskab, jf. nærmere nedenfor.

Der står desuden:

Derfor fremsætter regeringen forslag om, at par af samme køn på samme måde som par af for-skelligt køn kan indgå ægteskab. Der tages med forslaget således et stort skridt i retning af at gøre op med den skelnen, der igennem mange år har været mellem på den ene side ægteskab som et retsligt institut, forbeholdt en mand og en kvinde, og på den anden side registreret partnerskab mellem par af samme køn.

Af disse bemærkninger er det tydeligt, dels at der ikke sker nogen reel ændring af homoseksuelle pars økonomiske eller juridiske rettigheder, men at ændringen af ægteskabsloven alene sker med henblik på at forskellen på homoseksuelle par og ægteskaber mellem mand og kvinde skal udviskes.

I Ordbog over det Danske Sprog fra 1700-1950 står der under ægteskab om den grundlæggende definition af ægteskabet: “…den (under visse ceremonier indstiftede) retlig anerkendte, stedsevarende (mod livsvarighed sigtende) forbindelse mellem en kvinde og en mand, der i sin alm. form medfører stiftelse af og samliv i fælles hjem, indbyrdes kønsligt samkvem og omsorg for ægtefællernes børn”

Den traditionelle definition af ægteskabet, er, at det er et forhold mellem en mand og en kvinde, som sigter mod familiestiftelse, dvs. børn, uanset, om dette så lykkes eller ej. Det er det seksuelle samliv mellem mand og kvinde, som sigter mod at producere børn.

Det kønsneutrale ægteskab rører ikke blot ved, hvem, der kan indgå ægteskab. Det rører ved, hvad et ægteskab er.

Når man udvider, hvad der kan omfattes af et begreb, ændrer man samtidig betydningen af begrebet. Indenfor logikken taler man om, at når et begrebs ekstension (hvem der omfattes) udvides, indsnævres dets intention (definition, dvs., hvad der skal til for at være omfattet).

Hvis man f.eks. laver en lov, som kalder både æbler og pærere for æbler, så ville man også dermed ændre definitionen på æbler (men ikke pærer, som stadig ville kunne eksisterer som selvstændigt begreb indenfor klassen af æbler). På samme måde, når man ændrer på, hvem, der kan indgå ægteskab med hinanden. Så ændrer man på definitionen af ægteskabet. Definitionen på et ægteskab bliver nu det, der er fælles for homoseksuelle og heteroseksuelle par, men adskiller dem fra andre.

Dermed ændrer den kommende lov altså ikke blot på, hvem, der har ret til, at indgå ægteskab. Den ændrer grundlæggende på, hvad definitionen på et ægteskab er.

Når der i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder tales om, at mænd og kvinder har ret til at indgå ægteskab og stifte familie, skete det på baggrund af den klassiske definition af et ægteskab og tanken om naturlige og universelle moralbegreber.

Retten til at indgå ægteskab må ses som en frihedsrettighed på linje med ytringsfrihed og religionsfrihed. Familien er jo i realiteten den mest grundlæggende konkurrent til til staten, så den har brug for at blive sikret mod statens indgreb. Totalitarisme har langt bedre muligheder, når familiebegrebet opløses, da den så mister en vigtig konkurrent.

Hvis Menneskerettighedserklæringen skal betyde noget, kan man ikke blot omdefinere begreberne heri løbende. Det fremgår også af, at familien heri kaldes samfundets “samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe”. Familien, dvs. ægtefolk med børn, er en forudsætning for staten og samfundets byggesten. Det er derfor ikke staten, der definerer familien, men familierne, der udgør samfundet.

Med den kommende lovændring er der vendt op og ned herpå. Staten påtager sig at omdefinere “samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe” med et pennestrøg. Man skulle synes, at en sådan grundlæggende ændring af vores samfund som minimum burde være på niveau med en grundlovsændring.

Når staten nu vil ændre på definitionen af ægteskabet, så betyder det, at de rettigheder, som Menneskerettighedserklæringen ville beskytte, bliver undermineret.

Man kan stadig indgå noget, staten kalder ægteskab. Staten har blot ændret grundlæggende på, hvad der ligger i dette begreb. Og dermed har man ikke mulighed for at indgå dét, Menneskerettighedserklæringen forstod ved et ægteskab med statens godkendelse. Definitionen på dét, man indgår har ændret sig, så det ikke længere er et ægteskab i klassisk forstand, men noget andet.

Det er unægteligt også nemmere for staten blot at ændre på definitionen af et ægteskab, end det ville være direkte at nedlægge institutionen. Men realiteten er den samme. Hvis man tillader alle frugter at kalde sig æbler, ophører begrebet æble i realiteten med at eksisterer.

Det er naturligvis sandt, at man ikke i 1948 forholdt sig til spørgsmålet om kønsneutrale ægteskaber og derfor ikke definerede ægteskabet nærmere, ligesom man heller ikke i den gældende lov har nogen egentlig definition af ægteskabet. Men det skyldes jo netop, at ingen har været i tvivl om, hvad et ægteskab er. Først nu, da man vil redefinere ægteskabet, har man brug for en sådan definition.

Underskriftsindsamlingen bygger ikke på den tro, at Menneskerettighedserklæringen blev lavet med henblik på at modvirke kønsneutrale ægteskaber. Naturligvis ikke. Den blev lavet for at beskytte retten til at indgå ægteskab – og få sit ægteskab anerkendt af staten, jvf. Artikel 16 stk. 3: “…og har krav på samfundets og statens beskyttelse.”

Med den kommende lovændring vil man på en nem måde afskaffe ægteskabet som “et retsligt institut” for nu at bruge lovforslagets egne ord.

Men ikke blot fremtidige ægteskaber bliver berørt. Alle ægteskaber, både fremtidige og allerede indgåede bliver omfattet af loven. Man bliver overført til et nyt “retsligt institut”, som har en anden grundlæggende definition end dét, man i sin tid sagde ja til.

Deres ægteskab bliver altså omdannet til noget andet uden “begge parters frie og fulde samtykke”, som der kræves for at indgå ægteskab og derfor også må kræves for at få sit ægteskab ændret til noget grundlæggende andet end det, man sagde ja til.

I lovens § 58d står der: ”Et partnerskab, der er registreret efter lov om registreret partnerskab, kan efter parternes ønske omdannes til et ægteskab af den myndighed, der er nævnt i § 13. Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler herom.”

Registrerede partnere kan altså selv vælge, om de vil have deres partnerskab omdannet til et kønsneutralt “ægteskab”, mens det samme gør sig ikke gældende for ægtefæller, som har sagt ja til at blive gift under den forudsætning, at de trådte ind i ægteskabet mellem mand og kvinde. Deres ægteskaber bliver tvangsomdannet til kønsneutrale “ægteskaber” uden deres samtykke.

Når staten afskaffer ægteskabet mellem mand og kvinde som retsligt institut for både fremtidige ægtefolk og dem, der allerede er gift, overtræder staten tydeligt stk. 3 i erklæringen, hvor der står ”Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.” Staten gør sig til den fundamentale enhedsgruppe, der definerer familien. Familien mister retten til samfundets og statens beskyttelse, fordi staten uden videre kan ændre definitionen på ægteskab og familie.

Der forelægger i mine øjne en tydelig overtrædelse af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Jeg tør ikke håbe på, at Menneskerettighedsdomstolen vil anerkende dette. Dertil er den formodentligt alt for præget af den herskende politiske dagsorden og den redefinition af ægteskabet, som allerede har fundet sted. Men ændringen af ægteskabsloven betyder, at ægteskabet, som det altid har eksisteret i dansk ret og som det kendes verden over og var forudsat i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, ophører med at eksisterer som et retsligt institut.

Betyder det så, at det efter lovændringen er umuligt at blive gift. Hvis man tror på, at ægtskabet er en førstatslig ordning, så gør det ikke. Men det betyder, at ægteskabet, som det eksisterer fra naturen ikke længere kan identificeres med den statslige ordning. Og det betyder, at staten ikke længere anerkender og beskytter ægteskaber, som ikke er kønsneutrale.

Jeg mener derfor, der er god grund til at skrive under på underskriftsindsamlingen, uanset kirkeligt eller ukirkeligt tilhørsforhold og næsten uanset politisk observans. Retten til at indgå ægteskab er en grundlæggende frihedsrettighed, som er ved at blive opløst.

Skriv under her.